Select Page

 

MitID er rullet ud og de fleste danskere er efterhånden blevet oprettet i den nye løsning. Dog er det stadig muligt at benytte den gamle løsning NemID når det kommer til at logge sikkert på digitale platforme eller handle online. 

Det er dog helt slut med NemID d. 30 juni 2023. Fra 1. marts er brugere af NemID begyndt at modtage advarsler om nedlukning af nøgleappen:

”30. juni 2023 lukker NemID. Efter denne dato kan du ikke længere bruge NemID. Brug MitID allerede nu”.

Det er hele NemID der lukker. Nøgleapp, nøglekort, nøgleviser, Voice Response-løsningen, medarbejdersignatur og Sikker e-mail. Det vil heller ikke være muligt at læse hændelsesloggen på nemid.nu

Hvis ikke du har skiftet til MitID endnu kan du scanne dit pas i MitID appen eller møde op på borgerservice og få hjælp til at skifte der. Til og med maj – frem til juni 2023 kan du også få MitID på MitID.dk.

God dag til alle jer derude.

 

De sikreste hilsner
Sikker Handel