Hvad er phishing? Digitaliseringsstyrelsen, KL og Danske Regioner har udgivet en ny analyse over danskernes kendskab til informationssikkerhed. Her viser det sig at 57% af danskerne har oplevet forsøg på phishing via mail, sms eller telefonopkald. Men hvad er phishing egentligt, og hvordan kan du beskytte dig?
Phishing er en form for digital svindel der foregår primært online. Ordet phishing er en variation af det engelske ord fishing og henviser til brugen af fiskeri lokkere, når svindlerne fisker efter sensitive informationer. Når svindlere phisher forsøger de nemlig at narre offeret til at udlevere deres personlige oplysninger, som for eksempel kodeord, kortoplysninger eller MitID-oplysninger.
Sådan fungerer phishing-angreb: Svindlerne lokker ofte offeret til at udlevere sine personlige oplysninger på baggrund af en dækhistorie eller beder offeret om at klikke på et link, som fører til en falsk side hvor de tror, at de skal indtaste følsomme oplysninger. Phishing kan både foregå via mail, sms eller telefonopkald. De mest almindelige metoder inkluderer: Phishing-mails der efterligner legitime virksomheder som banker eller offentlige myndigheder, SMS-beskeder med links til falske hjemmesider, og telefonopkald hvor svindlere udgiver sig for at være fra din bank eller en anden pålidelig institution.
Beskyt dig mod phishing: For at undgå at blive offer for hvad er phishing-angreb er det vigtigt at være opmærksom på mistænkelige beskeder. Tjek altid afsenderens e-mailadresse nøje, og klik aldrig på links i uopfordrede beskeder. Hvis du er i tvivl, kontakt virksomheden direkte gennem deres officielle kontaktoplysninger. Læs mere om online sikkerhed på https://sikkerdigital.dk.
Ifølge analysen fra Digitaliseringsstyrelsen er det heldigvis kun 1% der er faldet i phishing-fælden. Du kan læse hele analysen her: https://digst.dk/media/28478/analyse_danskernes-informationssikkerhed_2022.pdf
God og Sikker Handel